Uforsikrede restgrupper - belyst ved Forbrugsundersøgelsen - 2010:10
Analysen belyser omfang og karakteristika for restgruppen af uforsikrede husstande på henholdsvis indboforsikring og ansvarsforsikring på bil.
Uforsikrede restgrupper - belyst ved Forbrugsundersøgelsen
Analysen belyser omfang og karakteristika for restgruppen af uforsikrede husstande på henholdsvis indboforsikring og ansvarsforsikring på bil. Data, som er anvendt i analysen, stammer fra den seneste udgivelse af Forbrugsundersøgelsen, Danmarks Statistik. Denne undersøgelsen opgør udgifter til forbrug for et repræsentativt udsnit af danske husstande.
Konklusionerne af analyserapporten er følgende:
Indboforsikring
10 pct. af husstandene i analysen mangler en indboforsikring. Dette svarer til, at 4,5 pct. af boligejerene og 17 pct. af boliglejerne ikke har en indboforsikring.
De typiske husstande uden indboforsikring ses for:
-
Husstande, som består af en enlig voksen
-
Husstande, hvor indkomsten pr. voksen er mindre end 150.000 kr pr. år
-
Husstande, hvor hovedpersonen* er af anden oprindelse end dansk
-
Husstande, hvor hovedpersonen* er ufaglært, har en gymnasial uddannelse eller har en kort videregående uddannelse
-
Husstande, som bor i etagebyggeri.
De fundne effekter af sandsynligheden for, at en husstand ikke har en indboforsikring, er især tydelige for boliglejere.
Ansvarsforsikring på bil
4,5 pct. af husstandene med én bil mangler ansvarsforsikring i eget navn. Der kan være forskellige årsager til dette, som svinger fra helt legale grunde til de mere lyssky. Nogle husstande kan være nævnt som bruger på en anden husstands forsikringspolicen, mens andre husstande kan have uorden i nævnte faste brugere på forsikringspolicen.
Godt en fjerdedel af de 4,5 pct. med én bil har ejerudgift til bil, hvilket i høj grad er knyttet til dét at være fast bruger af bil. Det vil sige, at omkring 1,2 pct. sandsynligvis er faste brugere af en bil, som er forsikret i andres navn.
De typiske husstande med én bil uden ansvarsforsikring i eget navn er:
-
Husstande, som består af en enlig voksen
-
Husstande, hvor hovedpersonen* er under 25 år
-
Husstande bosat i Region Nordjylland.
*Hovedperson: Udvalgt person pr. husstand, som en række personkarakteristika som alder, uddannelse og køn knyttes til. Personen er defineret som den voksne i husstanden, der har størst årlig bruttoindkomst.
Uforsikrede restgrupper - belyst ved Forbrugsundersøgelsen

Vil du vide mere?
Så kontakt gerne vores ekspert
Andreas Østergaard Nielsen
Underdirektør
Relaterede links