Nyhed

Flere danskere tegner en lønsikring

Efter et par år med et fald i antallet af tegnede lønforsikringer er antallet igen stigende. Knap 400.000 danskere har en lønsikring som kan bruges til at supplere dagpengene i tilfælde af ledighed.

Publiceret 04.06.2025

De sidste tre år har antallet af danskere der har en forsikrings mod at gå ned i løn i tilfælde af arbejdsløshed været faldende, men nye tal for 2024 viser, at der nu igen er en stor stigning. 

 - Vi kan se i vores seneste statistik, at der er yderligere 24.000 danskere der har tegnet en lønsikring. Det svarer til en stigning på ca. 6,5 pct. Vi skal tilbage til 2019 til 2020 for at se samme stigning. En så stor stigning skyldes at vi oplever en voksende udbredelse af kollektive ordninger, fx som led i fagforeningskontingent, fortæller analysechef Andreas Østergaard Nielsen fra F&P. 

quote

Vi oplevede en stor stigning i forsikringsproduktet som følge af coronapandemien

- Andreas Østergaard Nielsen, F&P

 

Mange lønsikringer er etableret som kollektive ordninger via fagforeningerne. For nogle medlemmer er dækningen automatisk og obligatorisk, mens det for andre er et frivilligt tilvalg. Ordningen sikrer som regel, at man samlet set – med dagpenge og lønsikring – kan få udbetalt op til omkring 90 procent af sin tidligere løn.

- Rigtig mange danskere har få en lønsikring. Vi oplevede en stor stigning i forsikringsproduktet som følge af coronapandemien og den usikkerhed der var på arbejdsmarkedet den gang. Men den stigning vi ser i de seneste tal fra 2024 vidner om, at mange danskere forsat søger den tryghed som en lønsikring giver, fortæller Andreas Østergaard Nielsen. 

Fakta
Mange lønsikringer er etableret som kollektive ordninger via fagforeningerne. For nogle medlemmer er dækningen obligatorisk, mens det for andre er et frivilligt tilvalg. Ordningen sikrer, at man samlet set – med dagpenge og lønsikring – kan få udbetalt op til 90 procent af sin tidligere løn.

Dokument ikon
Analyse

Se statistikken her

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Andreas Østergaard Nielsen

Vil du vide mere?

Andreas Østergaard Nielsen

Underdirektør