Forsikringsafgifterne har forskellig oprindelse og formål
De tre nuværende forsikringsafgifter af skadesforsikringer, motorkøretøjsforsikringer og kaskoforsikring på lystfartøjer har hver deres historiske begrundelse og formål. De indbringer tilsammen et pænt provenu til statskassen på 2,1 mia. kr. årligt.
Men afgifterne er skadelige, først og fremmest fordi de gør det dyrere at forsikre sig. Derfor bør de reduceres, omlægges eller fjernes. Statens indtægter må findes andre steder.
Skadesforsikringsafgiften skal fjernes
De fleste skadesforsikringer, der tegnes af virksomheder og borgere, omfattes af skadesforsikringsafgift. Lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, transportforsikringer mv. er undtaget fra afgiften.
Skadesforsikringsafgiften udgør 1,1 pct. af den betalte forsikringspræmie, hvilket indbringer statskassen 0,6 mia. kr. årligt. Afgiften blev indført i 2013 som afløser for den hidtidige stempelafgift på flytning/nytegning af forsikringer. Dén var teknisk kompliceret, svær at forstå, og reelt en afgift på at flytte forsikringerne til et andet selskab - og dermed konkurrencebegrænsende.
Men skadesforsikringsafgiften er fortsat skadelig, fordi den øger prisen på forsikringer og mindsker incitamentet til at forsikre sig.
Lystfartøjsforsikringsafgiften skal fjernes eller omlægges
En kaskoforsikring på lystbåde dækker udgifter til skader på båden selv, herunder totalskade, hvor bådens værdi (forsikringssummen) udbetales.
Lystfartøjsforsikringsafgiften beregnes af den aftalte forsikringssum af private lystfartøjer. Erhvervsmæssigt anvendte fartøjer omfattes ikke af afgiften.
Afgiften udgør 1,0 pct. af forsikringssummen. Det er i samme størrelsesorden som selve forsikringspræmien, så afgiften fordobler altså prisen på at forsikre sig. Den indbringer statskassen 0,1 mia. kr. årligt.
Afgiften var ved sin indførelse i 1976 tænkt som en afgift på værdien af store lystfartøjer ejet af velhavende personer. Den var baseret på, at fartøjerne og deres værdi skulle registreres i et fartøjsregister. Men af administrative årsager blev afgiften i stedet lagt på kaskoforsikringen.
Afgiften er skadelig: Den gør det dobbelt så dyrt at forsikre sig. Den giver incitament til at lade fartøjet gå i vinteroplag i udlandet og lade den servicere dér – til skade for danske værfters omsætning. Den rammer de mindre fartøjer, som anvendes i sejlsporten, som ikke var tænkt omfattet af afgiften. Afgiften kan omgås, hvilket særligt er muligt for de store fartøjer - og velhavende personer - som den egentlig var tiltænkt.
Afgiften bør afskaffes – eller omlægges til en registerbaseret afgift på bådens værdi som oprindeligt tænkt.
Motoransvarsforsikringsafgiften skal fjernes eller reduceres
Motoransvarsforsikringsafgiften er en afgift på den lovpligtige ansvarsforsikring, som skal tegnes på alle registreringspligtige køretøjer. Forsikringen skal dække for skader, som påføres andre under bilkørslen. Den indbringer 1,4 mia. kr. årligt til statskassen.
For den almindelige bilejer udgør afgiften hele 42,9 pct. af præmien og gør forsikringen tilsvarende dyrere. Det øger incitamentet til at undlade at tegne den lovpligtige forsikring og bidrager til at holde antallet af uforsikrede biler oppe. Manglende ansvarsforsikring kan have store økonomiske konsekvenser for såvel fører som skadelidte i forbindelse med en ulykke.
Afgiften bør reduceres, fjernes eller omlægges til anden afgift i forbindelse med bilkørsel, herunder fx i forbindelse med omlægning til grønne bilafgifter.
Vil du vide mere?
Kontakt vores ekspert i klima, solvens og skat
Tom Vile Jensen
Underdirektør