Ingen tegn på overopsparing

Danskerne er længere på arbejdsmarkedet end tidligere, blandt andet fordi folkepensionsalderen stiger. Flere år med pensionsindbetalinger vil – alt andet lige – øge indkomsten som pensionist. I modelberegninger, som forudsætter fuldtidsarbejde og pensionsindbetalinger som en fast andel af erhvervsindkomsten gennem hele arbejdslivet, kan derfor give indtryk af overopsparing.

Den slags antagelser kan diskuteres. Formålet med denne analyse er at vise danskernes faktiske arbejdsmarkedstilknytning og pensionsbidrag fra 25 til 66 år. I gennemsnit svarer beskæftigelsen og pensionsbidragene til fuld pensionsopsparing i 27 af 42 mulige år.

Det er især unge og personer tæt på folkepensionsalderen, der i mindre grad opfylder modelbetingelserne. Unge kan f.eks. være under uddannelse eller på barsel uden løn, mens ældre kan have trukket sig tilbage før folkepensionsalderen, blandt andet via tidlig pension eller efterløn.

De faktiske arbejds- og pensionsmønstre har betydning for den beregnede pensionsformue og indkomst som pensionist. Når beregningen tager højde for perioder uden fuldtidsarbejde og pensionsindbetalinger, reduceres den beregnede pensionsformue for en faglært industriarbejder med 1,4 mio. kr., mens de årlige pensionsudbetalinger falder med knap 100.000 kr. Det vil få dækningsgraden for en faglært industriarbejder til at falde fra 86 pct. til 73 pct.

Analysen viser, at stiliserede modelberegninger har en fordel, når man ønsker at vise den isolerede effekt at en given ændring i regler eller adfærd. Det kan være betydningen af at spare 1 pct. mere op til pension over et arbejdsliv. Men resultaterne fra modelberegninger kan ikke samtidig uden videre overføres til en beskrivelse af den faktiske adfærd. Beskrivelser af den faktiske adfærd kræver detaljerede data om danskernes opsparingsmønstre.

Pensionsopsparingen gennem livet

For at vurdere, hvor godt befolkningen opfylder typiske modelantagelser - fuldtidsarbejde og pensionsindbetalinger på minimum 12 pct. hvert år i et arbejdsliv på 42 år – analyseres de faktiske arbejds- og pensionsmønstre blandt 25-66-årige. Metoden er beskrevet i boksen.

Fra 25 til 66 år er der mulighed for 42 års fuldtidsarbejde med pensionsindbetalinger. De faktiske arbejds- og pensionsmønstre ligger dog i gennemsnit under dette niveau.

I gennemsnit er der 7 år uden beskæftigelse i de 42 år. Blandt de beskæftigede svarer arbejdstiden i gennemsnit til 33 timer om ugen i stedet for 37 timer. Set over 42 år svarer det til yderligere 4 år uden arbejde. Dertil kommer, at ikke alle beskæftigede indbetaler til pension gennem arbejdslivet. Det svarer til, at i gennemsnit er der 3 år uden pensionsindbetalinger. Blandt dem, der både arbejder og indbetaler til pension, er indbetalinger i gennemsnit under 12 pct. og reducerer perioden med 1 år. Samlet svarer de faktiske arbejds- og pensionsmønstre i gennemsnit til fuldtidsarbejde med pensionsindbetalinger på 12 pct. i 27 af de mulige 42 år.

Det er især unge og ældre, der ikke opfylder betingelserne om at spare op til pension svarende til en fuldtidsstilling med 12 pct. i pensionsbidrag. Mange unge mellem 25 og 29 år er ikke i arbejde, arbejder deltid eller indbetaler intet eller lidt i pension. Derfor svarer deres arbejdsindkomst og pension kun til 2 års fuld opsparing ud af de fem mulige år. Mange ældre forlader arbejdsmarkedet et til tre år før folkepensionsalderen. Det betyder, at en gennemsnitlig person fra 64 til 66 år i gennemsnit kun sparer op i 1¾ år.

Hvordan kan resultatet påvirke modelberegningerne?

Modelberegningerne viser, at en faglært industriarbejder, der arbejder fuldtid og indbetaler 12 pct. til pension hvert år fra 25 til 66 år, vil have en pensionsformue på 3,7 mio. kr. som pensionist. Det svarer til en årlig pensionsudbetaling på 250.000 kr. over en pensionstilværelse på 18 år. Med folkepension og ATP vil den samlede pensionsindkomst udgøre 86 pct. af erhvervsindkomsten.

Hvis industriarbejderen i stedet følger det gennemsnitlige arbejds- og pensionsmønster fra beregningen ovenfor, falder pensionsformuen til 2,3 mio. kr., og den årlige udbetaling bliver 154.000 kr. Det svarer til 1,4 mio. kr. mindre i pensionsformue og knap 100.000 kr. mindre i årlig udbetaling. Dækningsgraden, som måler forholdet mellem den disponible indkomst som erhvervsaktiv og som pensionist, falder dermed til 73 pct. af erhvervsindkomsten. Pensionsformuen og pensionsudbetalingerne reduceres med 38 pct., og dækningsgraden reduceres med 13 pct.point, når modelberegningerne korrigeres for den gennemsnitlige arbejdsmarkedstilknytning og gennemsnitlige pensionsbidrag.