Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011
Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat for én eller flere ulykker i 2011.
Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011
Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat for én eller flere ulykker i 2011.
Data bygger på udtræk fra Landspatientregistret (LPR) med betingelse af skadestuebesøg, hvor kontaktårsagen er en ulykke. Datagrundlaget indeholder ikke information om de ulykker, som førte til skadebehandling hos praktiserende læge. Ej heller ulykker, hvor skadelidte efterfølgende er blevet indlagt på hospital uden om skadestue, eller dødsulykker er med i datagrundlaget.
En nærmere undersøgelse af børne- og ungeulykkerne viser, at:
- Sandsynligheden for at komme ud for en ulykke er større for drenge end for piger.
- For piger er sandsynligheden for en ulykke størst, når de er i 6-15 års alderen, mens det for drenge er i 16-24 års alderen.
- Blandt de ulykkesramte børn og unge oplevede kun 2,2 pct. mere end to ulykker i løbet af året.
- For de 0-5 årige sker langt de fleste ulykker i og omkring hjemmet i forbindelse med leg.
- For de 6-15 årige opstår ulykkerne både i og omkring hjemmet, i institutioner, på skoler og sportsområder i forbindelse med leg og sport.
- For de 16-24 årige sker ulykkerne hovedsageligt i og omkring hjemmet eller på sportsområder i forbindelse med leg og sport. Denne aldersgruppe oplever også en del trafikulykker og ulykker i forbindelse med arbejde.
- For alle tre aldersgrupper opstår skaden oftest som følge af slag og stød.
- For de to yngste aldersgrupper sker de fleste ulykker i trafikken i forbindelse med cykling. Mens det hyppigste transportmiddel i forbindelse med trafikulykker blandt de 16-24 årige er en personbil.
- Ulykkerne giver sig som oftest udslag i hovedlæsioner blandt de 0-5 årige. For de 6-15 årige er ulykkerne i højere grad relateret til brud, forstuvning eller andre læsioner af håndled, knæ, ankler etc. Det samme gælder for de 16-24 årige men i mindre alvorlig grad.
Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Vil du vide mere?
Så kontakt gerne vores ekspert
Andreas Østergaard Nielsen
Underdirektør
Relaterede links