Analyse
Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring - 2009:4
Rapporten viser, hvem der ifølge danskerne har et ansvar for reduktion af Danmarks udslip af drivhusgasser og forebyggelse af klimarelaterede skader.
Relateret til:
Forsikringspolitik
Publiceret 14.09.2009
Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring
Rapporten viser, hvem der ifølge danskerne har et ansvar for reduktion af Danmarks udslip af drivhusgasser og forebyggelse af klimarelaterede skader.
Blandt hovedresultaterne er:
- danskerne frygter flere og kraftigere storme og skybrud i fremtiden som følge af klimaforandringer, og at klimaforandringerne vil være skyld i flere og større skader i fremtiden. Derfor regner danskerne også med, at prisen på deres forsikring vil stige fremover
- danskerne i stort omfang mener, at staten og kommunerne har et ansvar for at reducere udslippet af drivhusgasser og forebygge klimarelaterede skader
- danskerne samtidig erkender, at de også selv kan gøre en indsats for at reducere deres eget udslip af drivhusgasser. Danskerne er således bl.a. villige til at vælge el-apparater med lavt elforbrug, købe en mere miljøvenlig bil eller tage cykel, tog eller bus, hvor det er muligt
- også forsikringsselskaberne, ifølge danskerne, har et ansvar for primært at forebygge klimarelaterede skader. Det kan de bl.a. gøre ved at udbyde klimarigtige forsikringsprodukter
- danskerne efterspørger klimavenlige forsikringsprodukter, herunder produkter der sikrer, at skader udbedres på miljørigtig vis, og at defekte el-apparater udskiftes med A+ produkter
- danskernes villighed til at betale ekstra for klimavenlige forsikringsprodukter er begrænset, idet kun et mindretal af danskerne mener, at klimavenlige forsikringsprodukter bør koste mere end almindelige forsikringsprodukter
- danskerne er villige til at skifte til et forsikringsselskab med en grøn profil.
Analyse
Danskernes holdning til klimaforandringer og forsikring - 2009:4

Vil du vide mere?
Så kontakt gerne vores ekspert
Andreas Østergaard Nielsen
Underdirektør
Relaterede links