Fleksibel tilbagetrækning - 2011:6

Den nuværende efterlønsordning er i høj grad subsidieret af offentlige midler. Det betyder, at privatfinansierede alternativer til efterlønsordningen bliver markant dyrere for den enkelte end efterlønsordningen. Således kræves 3-4 gange højere bidrag (efter skat) ved privatfinansieret efterløn i forhold til det nuværende efterlønsbidrag. Privatfinansieret efterløn er altså ikke et oplagt alternativ til den nuværende efterlønsordning.

Analysen ser nærmere på fleksibel tilbagetrækning som alternativ til i første række efterlønsordningen, men fleksibiliteten er også relevant i forhold til overgang til folkepension. Der er vigtigt at pointere, at fleksibiliteten ikke må underminere Tilbagetrækningsreformens arbejdsudbudseffekter.

Målet er at præsentere et alternativ, der både giver højere arbejdsudbud, men samtidigt giver den enkelte mulighed for at få en god og glidende overgang mellem arbejdsliv og pensionisttilværelsen.

Fleksibel tilbagetrækning kunne eksempelvis være muligheden for – tidligst 5 år inden folkepensionsalderen – at arbejde 3 dage om ugen, og supplere den lavere lønindkomst med træk på pensionsordningen. Dette vil være et oplagt alternativ til den nuværende efterlønsordning, hvis

• der kan foretages samtidige pensionsindbetalinger og -udbetalinger
• helbredet blandt de svageste er godt nok til, at de kan arbejde delvist
• virksomhederne tilbyder fleksible deltidsjob til de ældre med behov
• de ældres lønniveau afspejler deres produktivitet frem for anciennitet

Analysen viser, at næsten alle F&Ps medlemmer understøtter fleksibel tilbagetrækning. Samtidig har de nuværende efterlønsmodtagere, der arbejder ved siden af efterlønnen, det samme helbred som de efterlønsmodtagere, der ikke arbejder ved siden af efterlønnen. Det tyder altså på, at selv de svageste personer har et helbred der muliggør, at de kan arbejdes delvist. Der kan derimod stilles spørgsmålstegn ved, om virksomhederne er gode nok til at tilbyde fleksible arbejdsvilkår til ældre medarbejdere.