Analyse

Forsikringsskader på biler for mere end 4 mia. kr.

Bilskader belyst med Autotaks-systemet

Relateret til: Forsikringspolitik
Publiceret 09.03.2021

I 2020 blev der takseret 353.000 skader på person- og varebiler i Danmark. Det er knap 1.000 skader hver eneste dag. Det er skader, som er anmeldt til et forsikringsselskab og udbedret på et autoværksted.
Analysen giver et nyt indblik i udviklingen i antallet af skader på biler i Danmark.

 

Hovedresultaterne er

 

  • Fra 2016 til 2020 er antallet af takserede skader steget fra knap 333.000 til godt 353.000. I 2019 blev der registreret hele 368.000 skader. Antallet af takserede skader hvert år svarer til, at omkring 10 pct. af alle biler hvert år får en forsikringsskade.

 

  • Antallet af skader faldt med 15.000 fra 2019 til 2020. Det kan hovedsageligt henføres til nedlukningen af Danmark i foråret 2020 pga. Corona-pandemien. I april og maj 2020 var antallet af skader 13-14 pct. under det historiske niveau for samme måneder. Resten af året har vist samme udvikling i antal skader som i perioden 2016-2019. På den måde betød nedlukningen kun et midlertidigt fald i antallet af skader på biler.

 

  • De samlede skader svarer til erstatninger på 4,2 mia. kr. per år.

 

  • Den gennemsnitlige skade i 2020 takseres til 11.900 kr.

 

  • Mere end hver anden skade takseres til en reparation på under 10.000 kr. Det er dermed relativ mange små skader, som anmeldes til forsikringen. Under 10 pct. af alle skader koster mere end 25.000 kr.

 

  • Kollisionsskader udgør 92 pct. af de samlede skader. Andre typer skader er blandet andet skader som følge af tyveri og parkeringsskader.

 

  • VW er det bilmærke i Danmark, som har flest skader. 47.000 skader i 2020.

 

  • De dyreste skader i 2020 var på biler fra Porsche. Den gennemsnitlige skade var på 22.000 kr.

 

Alle skader, som anmeldes til et forsikringsselskab, bliver takseret via Autotaks, som er et system, hvor autoværksteder registrerer skaderne og fastsætter en pris for reparationen.

PDF ikon
Analyse

Forsikringsskader på biler for mere end 4 mia. kr.

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Andreas Østergaard Nielsen

Vil du vide mere?

Så kontakt gerne vores ekspert

Andreas Østergaard Hartington

Underdirektør