Indvandrere har oftere lav eller utilstrækkelig pension

Indledning og sammenfatning

Pension skal sikre økonomisk tryghed, når arbejdslivet slutter. 9 ud af 10 med arbejde i Danmark sparer op til pension, og langt de fleste har en tilstrækkelig opsparing. Men der er grupper, som har en lav eller utilstrækkelig opsparing og ikke sparer nok op. Sammenlignet med for 10 år siden er der i dag en større del af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som er i risiko for at have en lav eller utilstrækkelig pensionsopsparing ved pensionsalderen, hvis deres opsparingsadfærd ikke ændrer sig. I 2014 var 23 pct. i den erhvervsaktive alder i risiko for at få en utilstrækkelig pension - svarende til 535.000 personer. I 2024 gælder det 29 pct. svarende til 807.000 personer og en stigning på 272.000 personer.

Denne analyse sætter fokus på indvandrere, fordi det er en særlig gruppe, som kan bidrage til at forklare, at restgrupperne i pensionssystemet er vokset. Antallet af indvandrere bosat i Danmark er vokset med 190.000 de seneste 10 år.[1] En større del af de nytilkomne indvandrere kommer i dag for at arbejde. Mange har derfor en relativt stærk tilknytning til arbejdsmarkedet allerede ved ankomsten. Samtidig er beskæftigelsen steget betydeligt blandt indvandrere, der allerede bor i Danmark. I alt er antallet af beskæftigede indvandrere steget med 170.000 fra 2014 til 2024. I første omgang betyder en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet også, at en større del af indvandrerne sparer op til pension, og dermed i højere grad sparer op til deres egen alderdom.

Selv om udviklingen i beskæftigelse og pension går i den rigtige retning, så har gruppen af indvandrere en lavere pensionsopsparing end ikke-indvandrere: Færre indvandrere er i beskæftigelse (72 pct. vs. 83 pct.), og blandt dem, der arbejder, er lønnen i gennemsnit lavere (402.000 kr. vs. 473.000 kr.). Pensionsindbetalingerne udgør også en mindre del af lønnen (9,0 pct. vs. 12,7 pct.), og pga. kortere opholdstid i Danmark har mange færre år på arbejdsmarkedet og kortere tid til at opbygge en pensionsopsparing. Derfor har indvandrere i gennemsnit en væsentligt lavere pensionsformue.

Det betyder, at to tredjedele af alle indvandrere forventes at få en lav eller utilstrækkelig pension ved pensionsalderen, hvis de bliver boende i Danmark. Hvis beskæftigede indvandreres pensionsforhold skal nå niveauet for ikke-indvandrere, skal andelen af beskæftigede, som indbetaler til pension øges fra 78 pct. til 94 pct., og deres indbetalingsprocent skal i gennemsnit øges med 2,1 pct.point.

Der er dog væsentlig usikkerhed om, hvor mange indvandrere, der vil blive i Danmark frem til og efter pensionering, og om de har pensionsrettigheder og/eller pensionsopsparinger fra andre lande. Resultaterne bør derfor ses som en indikation på, at indvandrere kan være en særlig gruppe med højere risiko for lav eller utilstrækkelig pensionsopsparing.

Indvandrere med permanent opholdsgrundlag er i denne sammenhæng en interessant gruppe, da de i højere grad end andre indvandrere må forventes at blive i Danmark. I 2025 har en fjerdedel af indvandrerne i Danmark permanent opholdsgrundlag. Blandt denne gruppe har lidt over halvdelen lav og utilstrækkelig pension, og dette er væsentlig mere end blandt ikke-indvandrere (22 pct.), og mange risikerer derfor at stå med begrænset økonomisk sikkerhed som pensionister.

Udviklingen i restgrupper i pensionssystemet

Flere 25-63-årige end tidligere risikerer at få en lav eller utilstrækkelig indkomst som pensionist. Restgrupperne i pensionssystemet omfatter personer, der enten ikke har pensionsformue, har så lav pensionsopsparing, at de forventes at kunne få fuld ældrecheck, hvis opholdskravet hertil er opfyldt, eller sparer så lidt op, at deres indkomst som pensionist forventes at blive mere end halveret i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv, jf. bilag.

Restgruppen, der forventes at kunne modtage fuld ældrecheck, er afgrænset ud fra pensionsopsparingen og ikke ud fra, om de har ret til ældrecheck ift. opholdskravet. For alle tre definitioner på restgruppen gælder, at de er vokset fra 2014 til 2024. Stigningen er størst blandt personer med så lav pensionsopsparing, at de forventes at kunne få fuld ældrecheck. Denne gruppe er vokset med 4,2 pct.point over de seneste 10 år. Også gruppen med lav dækningsgrad er steget markant med 3,9 pct.point. Samlet set er andelen af 25-63-årige med risiko for lav eller utilstrækkelig pension steget med 5,6 pct.point.

En stor del af væksten i de tre restgrupper hænger sammen med den stigende indvandring til Danmark i perioden. Indvandrere står for mindst halvdelen af stigningen i hver af de tre grupper og samlet set for to tredjedele af stigningen. For 25-63-årige uden pensionsformue står indvandrere for hele stigningen, mens andelen blandt ikke-indvandrere er faldet minimalt. Indvandrere står også for omkring to tredjedele af stigningen i restgruppen med lav dækningsgrad.

Udviklingen for indvandrere og deres beskæftigelse i Danmark

Der er kommet flere indvandrere til Danmark, og beskæftigelsen blandt indvandrere er steget næsten tilsvarende. Antallet af 25-63-årige indvandrere, der fortsat er bosat i Danmark, er steget med 190.000 personer fra 2014 til 2024. I samme periode er antallet af beskæftigede indvandrere steget med 170.000 personer. Det tyder på, at både nytilkomne og allerede herboende indvandrere i høj grad har fået stærkere fodfæste på arbejdsmarkedet.

Ses der på opholdsgrundlaget for indvandrere, som er bosat i Danmark, er alle typer opholdsgrundlag steget siden 2014. Væksten er dog størst blandt personer med erhvervsopholdsgrundlag. Antallet af personer med asylbaggrund og familiesammenførte, som traditionelt har lavere beskæftigelse, er derimod kun steget lidt. Af de 190.000 indvandrere, der siden 2014 er kommet til Danmark og fortsat er bosat i landet, har 75.000 erhvervsopholdsgrundlag, mens 59.000 er nordiske statsborgere eller øvrige EU-borgere.

Beskæftigelsen blandt personer med indvandrerbaggrund har været stigende over de seneste år. I 2014 var 61 pct. af indvandrere i arbejde, mens tallet er steget til 72 procent i 2024. Alligevel ligger beskæftigelsesgraden lavere for indvandrere sammenlignet med ikke-indvandrere, hvor 83 procent er i job i 2024.  

Den højere beskæftigelse blandt indvandrere skyldes især to forhold. For det første er beskæftigelsen steget blandt indvandrere, der har boet længe i Danmark. Det gælder blandt andet dem, der kom hertil fra midten af 1990’erne og frem, men stigningen er særlig tydelig for indvandrere, der kom til Danmark i starten af 2010’erne. Denne gruppe havde en beskæftigelsesfrekvens på omkring 60 pct. i det første hele år i Danmark og ligger i dag på 80 pct. For det andet er beskæftigelsen høj blandt nyankomne. Fire ud af ti, der er kommet til Danmark de seneste 10 år, har erhvervsopholdsgrundlag, og denne gruppe har høj beskæftigelse allerede ved ankomst.

Den stigende beskæftigelse kunne isoleret set pege på, at pensionsudfordringen bliver mindre. De følgende afsnit viser imidlertid, at beskæftigelse ikke i sig selv er nok til at udligne forskellene i pensionsopsparing.

Indvandreres pension

En stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet burde isoleret set øge pensionsopsparingen, da pensionsindbetalinger typisk er knyttet til et arbejde via en overenskomst eller en virksomhedsaftale. Alligevel har indvandrere en væsentligt lavere pensionsformue end ikke-indvandrere i alle aldre. Som 25-årige har ikke-indvandrere næsten dobbelt så stor pensionsformue som indvandrere, og som 63-årige er forskellen næsten en faktor tre. Blandt 63-årige har ikke-indvandrere i gennemsnit 2,5 mio. kr. i pension, mens indvandrere har knap 1 mio. kr.

Indvandreres lavere pensionsformue skyldes blandt andet, at mange ikke har været i Danmark gennem hele arbejdslivet. Dertil kommer, at indvandrere oftere står uden for arbejdsmarkedet, som vist ovenfor, og at de typisk har lavere arbejdsindkomst, sjældnere indbetaler til pension og ofte indbetaler en mindre andel af lønnen. De følgende afsnit ser nærmere på indvandreres løn og pensionsindbetalinger.

Indvandrere i arbejde har lavere erhvervsindkomst end ikke-indvandrere. Forskellen er i gennemsnit 70.000 kr. Det skyldes især, at flere indvandrere har en lønindtægt under 350.000 kr., mens ikke-indvandrere oftere ligger mellem 400.000 og 600.000 kr.

Indvandrere i beskæftigelse betaler i langt mindre grad ind til pension end ikke-indvandrere. Dette gælder også, når der sammenlignes inden for samme branche. Samlet set indbetaler 78 pct. af indvandrere i beskæftigelse til pension, mens det gælder 94 pct. af ikke-indvandrere — en forskel på 16 pct.point. Forskellen ses på tværs af alle brancher, men varierer betydeligt. Den er særligt stor inden for andre serviceydelser, som fx er frisører mv., samt inden for landbrug mv. og overnatningsfaciliteter og restauration. Omvendt er forskellen mindre i brancher som fremstillingsvirksomhed og offentlig forvaltning.

Når færre indvandrere indbetaler til pension, trækker det den gennemsnitlige indbetalingsprocent ned. I 2024 indbetalte indvandrere i beskæftigelse i gennemsnit 9 pct. af lønnen til pension mod 13 pct. blandt ikke-indvandrere. Blandt beskæftigede, der faktisk indbetaler til pension, er forskellen mindre, men indvandrere indbetaler fortsat en lavere andel af lønnen.

Pensionsindbetalingerne varierer på tværs af indvandreres opholdsgrundlag. Nordiske statsborgere har de højeste indbetalingsprocenter, mens ukrainere har laveste indbetalingsprocent. Blandt indvandrere i arbejde indbetaler nordiske statsborgere i gennemsnit 11,1 pct. af lønnen til pension mod 5,7 pct. for ukrainere. Det samme mønster ses, når man kun ser på personer i arbejde, der faktisk indbetaler til pension: Her ligger nordiske statsborgere højest med 12,7 pct., mens ukrainere igen ligger lavest med 9,1 pct.

Indvandrere i restgruppen

Indvandrere tilhører langt oftere restgrupperne i pensionssystemet end ikke-indvandrere. Det gælder især grupperne uden pensionsformue og med så lav pensionsopsparing, at de forventes at kunne få fuld ældrecheck, hvis opholdskravet er opfyldt. Begge opgørelser af restgruppen har fokus på en lav opsparing målt i kroner og øre. I 2024 havde 27 pct. af indvandrerne ingen pensionsformue mod 7 pct. blandt ikke-indvandrere. Samtidig havde 43 pct. af indvandrerne så lav pensionsopsparing, at de forventes at kunne få fuld ældrecheck, hvis de opfylder opholdskravet, mens det gjaldt 9 pct. af ikke-indvandrerne. I alt forventes to tredjedele af alle indvandrere at tilhøre mindst én af de tre restgrupper som pensionist, hvis de forbliver i Danmark.

Indvandrere, der ikke opfylder opholdskravet - dvs. har opholdt sig i Danmark i mindre end 90 pct. af tiden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen - får reduceret folkepensionen, jf. boks. Mange kan derfor både have ingen eller begrænset pensionsopsparing og en lavere folkepension.

Andelen i restgrupperne varierer markant mellem indvandrere med forskellige opholdsgrundlag. Ukrainere er især overrepræsenterede og har ofte ingen eller kun begrænset pensionsopsparing, hvilket hænger sammen med, at de typisk ikke har været i Danmark så længe, mens nordiske statsborgere langt sjældnere tilhører restgrupperne. I 2024 havde 54 pct. af ukrainerne ingen pensionsformue, og 91 pct. havde så lav pensionsopsparing, at de forventes at kunne få fuld ældrecheck, hvis opholdskravet er opfyldt. Blandt nordiske statsborgere gjaldt det henholdsvis 17 pct. og 25 pct. Nordiske statsborgere er dermed i mindre grad tilbøjelige til at tilhøre en af restgrupperne end andre indvandrergrupper, men fortsat i højere risiko end ikke-indvandrere, hvor 7 pct. ikke havde nogen pensionsformue, og 9 pct. havde så lav pensionsopsparing, at de forventes at kunne få fuld ældrecheck. Også indvandrere med asyl- eller studieopholdsgrundlag samt øvrige EU-borgere er ofte i restgrupperne, og i disse grupper har over en tredjedel ingen pensionsformue.

Hvor mange indvandrere vil blive i Danmark i pensionsalderen?

Analysen omfatter indvandrere, der er bosat i Danmark ved udgangen af 2025. Det er dog usikkert, hvor mange der vil blive i Danmark frem til pensionering og i pensionisttilværelsen. Omkring hver fjerde indvandrer – eksklusive nordiske statsborgere – har permanent opholdsgrundlag. Det peger på, at en betydelig gruppe kan forventes at blive i Danmark.

Indvandrere med permanent opholdsgrundlag er sjældnere i restgrupperne end indvandrere uden permanent opholdsgrundlag. Samlet set er 54 pct. af indvandrere med permanent opholdsgrundlag i mindst én restgruppe, mens det gælder 63 pct. blandt indvandrere uden permanent opholdsgrundlag. Forskellen ses især ved, at færre med permanent opholdsgrundlag står uden pensionsformue (16 pct. mod 29 pct.) og færre forventes at kunne få fuld ældrecheck, hvis opholdskravet er opfyldt (29 pct. mod 46 pct.). Omvendt er andelen med lav dækningsgrad lidt højere blandt indvandrere med permanent opholdsgrundlag (32 pct. mod 28 pct.). Til sammenligning er 22 pct. af ikke-indvandrere i restgrupperne samlet set, hvilket viser, at indvandrere fortsat er betydeligt overrepræsenterede — også blandt dem med permanent opholdsgrundlag.

Bilag. Definition af restgrupperne

To af restgrupperne er baseret på absolutte mål for den forventede pensionsopsparing ved folkepensionsalderen, mens den tredje er et relativt mål for det forventede indkomstniveau som pensionist i forhold til indkomsten umiddelbart før pensionering.

Beregningerne for 2024 omfatter alle 25-63-årige, der har været fuldt skattepligtige og bosat i Danmark gennem hele 2024, og som ikke er udrejst eller døde i 2025. Aldersintervallet er valgt, fordi de fleste træder ind på arbejdsmarkedet omkring 25-årsalderen, mens mange seniorer begynder at trække sig tilbage efter 63-årsalderen, hvor både efterløn og tidlig pension kan komme i spil. Beregningerne for 2014 omfatter alle 25-59-årige, der har været fuldt skattepligtige og bosat i Danmark gennem hele 2014, og som ikke er udrejst eller døde inden 2026 – medmindre de er nået folkepensionsalderen inden de er udvandret.

1.      Ingen pensionsformue

Personer uden pensionsformue har ingen opsparing i arbejdsmarkedsadministrerede ordninger, tjenestemandsordninger eller privattegnede ordninger. ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond medregnes ikke.

2.     Modtagere af fuld ældrecheck

En person placeres i restgruppen, hvis de forventede årlige pensionsudbetalinger fra egne pensioner og ATP ved pensionering ligger under indkomstgrænsen for modregning i ældrechecken.

Indkomstgrænsen er i 2019 blevet forhøjet med 15.000 kr. for enlige, jf. Aftale om Finansloven 2019. Forhøjelsen udfases gradvist over 15 år. Ved beregningen ses der bort fra den midlertidige forhøjelse, som har begrænset betydningen for erhvervsaktive i dag, idet grænsen for 2018 fremskrives med samme udvikling som beløbet for ældrechecken. Det giver en indkomstgrænse i 2025 på 24.672 kr.

De forventede pensionsudbetalinger vurderes at ligge under denne grænse, hvis pensionsformuen ved pensionering er under 440.214 kr. Her antages det, at pensionsformuen udbetales over 18 år og forrentes med et realafkast på 1,5 pct., fratrukket årlige omkostninger (0,9 pct.) og PAL-skat (15,3 pct.).

For at omregne pensionsformuegrænsen til det aktuelle alderstrin antages, at halvdelen af formuen investeres i aktier med et realafkast på 4,5 pct., og halvdelen i obligationer med et realafkast på 1,5 pct. Også her fratrækkes omkostninger (0,9 pct. årligt) og PAL-skat (15,3 pct.). Afkastantagelserne er baseret på samfundsforudsætningerne fra Rådet for Afkastforventninger.

Endelig justeres pensionsformuegrænsen yderligere ved at antage, at formuen hvert år vokser med 1 pct. lønvækst samt en alders- og uddannelsesafhængig produktivitetsvækst, beregnet ud fra en Mincer-ligning.

Der medregnes ikke kapitalindkomst, arbejdsindkomst eller partners pensioner. Der tages heller ikke hensyn til likvid formue i vurderingen af retten til ældrecheck. I 2025 kan personer med likvid formue over 103.100 kr. ikke modtage ældrecheck. Der tages heller ikke hensyn til, at særligt indvandrere kan have boet for kort tid i Danmark til at få fuld ældrecheck, selv om de opfylder de øvrige betingelser. For at have ret til ældrecheck på det højeste beløb skal man som udgangspunkt have opholdt sig i Danmark i 9 ud af 10 af årene fra det 15. år og indtil folkepensionsalderen.

3.     Lav dækningsgrad

Personer tilhører restgruppen, hvis deres forventede bruttodækningsgrad ved pension er under 50 pct. Det betyder, at den årlige forventede bruttoindkomst ved pension udgør mindre end halvdelen af den forventede bruttoindkomst i året før pension.

Bruttoindkomsten før pension er en fremskrivning af personernes aktuelle indkomst, som består af erhvervsindkomst og offentlige overførsler, hvor offentlige indkomstoverførsler fremskrives med en realvækst på 1 pct. fra et givent alderstrin og frem til pensionering. Den fremtidige vækst i erhvervsindkomsten er fremskrevet med en lønvækst på 1 pct. og en aldersbetinget produktivitetsvækst som ovenfor.

Bruttoindkomsten efter pension består af pensionsudbetalinger fra egne pensioner, ATP, den offentlige folkepension (83.136 kr. grundbeløb, 96.192 kr. tillæg, 25.700 kr. ældrecheck, 2024-niveau). Indvandrere, som har opholdt sig kortere tid i Danmark end 90 pct. af tiden fra 15 år til folkepensionsalderen, får reduceret deres offentlige pension. Pensionsudbetalinger udover fradragsgrænserne bliver modregnet i pensionstillægget og ældrechecken. Alle antages at være enlige, og der medregnes ikke kapitalindkomst, arbejdsindkomst eller andre offentlige ydelser. Halvdelen af pensionsformuen udbetales som en 10-årig ratepension og resten som livsvarig pension.

Pensionsformuen ved pension beregnes med udgangspunkt i den nuværende pensionsformue, som forrentes frem til pensionering med ovenstående afkast og omkostninger. Pensionsformuen tillægges årlige pensionsindbetalinger, som følger væksten i erhvervsindkomsten. Indbetalingerne fratrækkes 20 pct. til forsikringsdækning. De årlige indbetalinger består af arbejdsmarkedsadministrerede ordninger og private ordninger. For tjenestemænd omregnes pensionsrettigheden til en tilsvarende årlig pensionsindbetaling svarende til 30 pct. af erhvervsindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag minus eventuelle indbetalinger til arbejdsmarkedsadministrerede ordninger, jf. Lønkommissionen (2010). Derudover tillægges pensionsindbetalinger bidraget til ATP og Obligatorisk Pensionsopsparing for overførselsmodtagere.

Usikkerhed

Restgrupperne beskriver den forventede økonomiske situation som pensionist. Der er derfor usikkerhed forbundet med beregningen af restgrupperne. Det gælder især for yngre personer, som har mange år til pension. De har mulighed for at ændre livssituation og opsparingsadfærd, før de bliver pensionister. Størrelsen af restgrupperne vil derfor have tendens til at være overvurderet for de yngre aldersgrupper. For alle tre restgrupper ses der bort fra formue ud over pensionsformuen, som for nogle er en alternativ måde at spare op. Det trækker også i retning af, at størrelsen af restgrupperne overvurderes. Derudover indgår kun pensionsformue opsparet i Danmark. For indvandrere kan pensionsrettigheder fra andre lande derfor betyde, at risikoen for lav pension overvurderes.

For restgruppen, som forventes at få en lav dækningsgrad, antages det, at alle får udbetalt offentlig pension som enlige. Denne antagelse giver en højere offentlig pension og undervurderer derfor denne restgruppes størrelse, da folkepensionen er højere for enlige end for par. I modelberegningerne antages det desuden, at alle, der er i beskæftigelse, arbejder helt frem til folkepensionsalderen. I praksis vil nogen trække sig tilbage før pensionsalderen, fx på efterløn eller tidlig pension. Derfor overvurderer modelberegningen pensionsudbetalingerne og restgruppen med lav dækningsgrad undervurderes i beregningerne.

Den offentlige pension reduceres, hvis indvandrere ikke har opholdt sig i Danmark i 9 ud af 10 af årene fra det 15. år til folkepensionsalderen. Der tages ikke hensyn til ophold i andre lande, som i nogle tilfælde kan tælle med i opholdstiden, eller til andre særregler. Det kan påvirke opgørelsen af restgruppen med lav dækningsgrad. Derudover kan senere udvandring betyde, at antallet af indvandrere i restgrupperne overvurderer den fremtidige pensionsudfordring i Danmark.