Restgruppen i pensionssystemet 2024

Restgruppen i pensionssystemet 2024

Pension er med til at sikre økonomisk tryghed, når man ikke længere arbejder og har en lønindtægt. Det er dog ikke alle, som i dag sparer nok op til pension. Hvis deres opsparingsadfærd ikke ændres, risikerer de som pensionister enten at stå med en lav supplerende indkomst fra egen opsparing eller at opleve et markant indkomstfald.

Tre ud af hver tiende dansker i alderen 25-63 år tilhører mindst én af de tre definerede restgrupper: Ingen pensionsformue, modtagere af fuld ældrecheck og lav dækningsgrad. Personer i restgrupperne ingen pensionsformue har 0 kr. i pensionsformue udover ATP, modtagere af fuld ældrecheck har en lav pensionsformue, så de har udsigt til at modtage fuld ældrecheck som pensionist, mens personer i restgruppen med lav dækningsgrad sparer for lidt op af deres indkomst, så de forventes at gå betydelig ned i indkomst som pensionist, jf. boks sidst i analysen.

Risikoen for at tilhøre i restgruppen ingen pensionsformue og modtagere af fuld ældrecheck er størst blandt unge, personer med en kort uddannelse, personer uden for arbejdsmarked og ansatte i lavtlønnede brancher, som typisk er uden arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Lønmodtagere er generelt bedre dækket, men udgør på grund af deres store andel af befolkningen fortsat en væsentlig del af restgrupperne. Personer med høje indkomster kombineret med lave pensionsindbetalinger får typisk en lav dækningsgrad som pensionist. Risikoen for at få en lav dækningsgrad er højere for højt uddannede, selvstændige og ansatte i brancher inde for kommunikation og tjenesteydelser, som oftere har løse ansættelsesforhold.

Der er et forholdsvis stort overlap mellem de to restgrupper, som måler størrelsen på den absolutte pensionsformue (grupperne ingen pensionsformue eller modtagere af fuld ældrecheck), mens det er en anden grupper af personer, som tilhører restgruppen med lav dækningsgrad, som er et relativt mål for utilstrækkelig pensionsopsparing. 

Personer med ingen eller lav pensionsopsparing bør ikke nødvendigvis spare mere op til pension, da de ikke har udsigt til at få en lav dækningsgrad. Det er en gruppe af personer, som har en relativ lav livsindkomst, og som i højere grad er afhængig af offentlige ydelser både før og efter pensionsalderen.

Omvendt er der personer, som tilhører restgruppen med lav dækningsgrad, som har en erhvervsindkomst, hvor man godt kan spare op til pension, men de er mere afhængige af offentlige ydelser som pensionist, fordi de ikke selv sparer op.

Restgruppen blandt personer i den erhvervsaktive alder

En betydelig andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder står uden tilstrækkelig pensionsopsparing. Restgruppen uden pensionsopsparing udgøres i høj grad af personer uden for arbejdsstyrken. Blandt lønmodtagere, som typisk har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet med løbende pensionsindbetalinger, er der kun en lille restgruppe uden pensionsopsparing. Omvendt er der en ikke ubetydelig andel af lønmodtagerne, der har en utilstrækkelige pensionsopsparing og må forvente en lav dækningsgrad som pensionist.

Ser man på alle 25-63-årige, ekskl. studerende, har 10 pct. ingen pensionsopsparing, mens 15 pct. har sparet så lidt op, at de må forventes at være berettiget til fuld ældrecheck ved pensionering. Afgrænses gruppen til alene at omfatte lønmodtagere i samme aldersgruppe, falder andelen uden pensionsopsparing til 3 pct., og 7 pct. vil være berettiget til fuld ældrecheck. Samtidig stiger andelen med lav dækningsgrad fra 14 pct. blandt alle 25-63-årige ekskl. studerende til 17 pct. blandt lønmodtagerne i samme aldersgruppe.

Restgrupperne er største blandt de yngste på arbejdsmarkedet og falder med alderen. Den aldersbetingede nedgang i risikoen for at tilhøre en restgruppe tyder på, at mange unge endnu ikke er kommet i gang med pensionsopsparing eller ikke sparer tilstrækkeligt op. Det kan skyldes, at de i en periode har været beskæftiget i job uden obligatorisk pensionsordning eller har stået uden for arbejdsmarkedet.

Samtidig indikerer udviklingen på tværs af alder, at en stor del af befolkningen i løbet af arbejdslivet når at opbygge en tilstrækkelig pensionsopsparing. Dog forbliver en betydelig andel af befolkningen i restgrupperne defineret ved lav dækningsgrad eller fuld ældrecheck helt frem til pensionsalderen.

Andelen uden pensionsformue er 23 pct. blandt 25-årige, men falder jævnt og stabiliserer sig omkring 7 procent fra 50-årsalderen og fremefter. Tilsvarende topper andelen med lav dækningsgrad i 20’erne og i start 30’erne med næsten 20 pct. og falder herefter gradvist til cirka 10 pct. blandt de 50-årige og ældre. Andelen, der modtager fuld ældrecheck, falder fra omkring 18 pct. blandt 26-35-årige til cirka 12 pct. blandt personer over 50 år.

Der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sandsynligheden for at tilhøre en af restgrupperne i pensionssystemet. Personer med kort eller ingen formel uddannelse er langt oftere uden pensionsformue eller forventes at modtage fuld ældrecheck som pensionist. Omvendt er restgruppen med lav dækningsgrad markant højere blandt personer med en lang videregående uddannelse.

Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og størrelsen på restgrupperne kan skyldes, at personer med kortere uddannelser har løsere eller mere afbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet, grundet deltidsjob, perioder uden job eller et arbejde uden en pensionsordning. Dette fører til lavere pensionsindbetalinger eller slet ingen. Derimod har personer med højere uddannelsesniveau mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og generelt højere løn. De har derfor bedre mulighed for at indbetale til pension. Dog er det samtidig i grupper af personer med en lang videregående uddannelse, at der er en relativt stor andel, som er i risiko for at gå så meget ned i indkomst ved pension, at de ender i restgruppen med lav dækningsgrad.

Blandt ufaglærte har 26 pct. ingen pensionsformue, mens 31 pct. har så lille en pensionsformue, at de forventes at få fuld ældecheck ved pension og 12 pct. forventes at få en lav dækningsgrad. For personer med lang videregående uddannelse (LVU) indgår 35 pct. i restgruppen med lav dækningsgrad, og 6 pct. har ingen pensionsformue.

Lønmodtagere har oftere end andre i den erhvervsaktive alder en pensionsordning. 97 pct. af lønmodtagerne har en pensionsopsparing. Det skyldes, at pensionsopsparing i Danmark i høj grad er knyttet til arbejdsmarkedet gennem obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Når personer ikke deltager aktivt på arbejdsmarkedet – fx på grund af sygdom, ledighed eller andre forhold – eller frivilligt skal indbetale til pension, spares der typisk ikke eller kun begrænset op til pension. Dette øger risikoen for lav pensionsformue som pensionist.

Selvstændige skal derimod selv vælge at spare op, og der er derfor relativt flere selvstændige end lønmodtagere, som tilhører restgrupperne. Det kan skyldes, at nogle selvstændige i stedet sparer op i deres virksomhed, eller det kan skyldes manglende opmærksomhed om pension. En ud af fire selvstændige har en begrænset pensionsformue, som berettiger til fuld ældrecheck, mens knap en ud af tre har en lav dækningsgrad. 

Personer uden for arbejdsstyrken har ikke nødvendigvis det samme økonomiske råderum til at spare op til pension. De tilhører ofte restgrupperne med ingen pensionsformue og modtagere af fuld ældrecheck. 43 pct har udsigt til at modtage fuld ældrecheck. Personer uden for arbejdsstyrken bør dog ikke nødvendigvis spare op til pension, selvom de tilhører en af de to restgrupper. De vil have en høj dækningsgrad, hvis de er permanent uden for arbejdsstyrken. Næsten ingen af gruppen falder i restgruppen med lav dækningsgrad.

Blandt lønmodtagere er der kun 3 pct., som ingen pensionsformue har, mens 7 pct. har en så lille pensionsformue, at de forventeligt vil være berettiget til ældrechecken.

Generelt er det en lille andel af lønmodtagere, som indgår i restgrupperne. Lønmodtagerne udgør dog tre fjerdedele af alle 25-63-årige ekskl. studerende. Derfor udgør lønmodtagere en stor andel af hver restgruppe. Især i restgruppen med lav dækningsgrad udgør lønmodtagerne 9 ud af 10 af alle i restgruppen. Personer uden for arbejdsstyrken udgør derimod 70 pct. af personerne i restgruppen uden en pensionsformue, og 56 pct. i restgruppen, som forventes at modtage fuld ældrecheck.

Ansatte i brancher med relativt lav indkomst tilhører i højere grad restgrupperne med ingen pensionsformue og restgruppen med personer berettiget til fuld ældrecheck. I overnatnings- og restaurationsbranchen har 23 pct. af de ansatte ingen pensionsformue, og 37 pct. kan forvente at modtage fuld ældrecheck ved pensionering. I landbrug, jagt og fiskeribranchen andelene ligeledes høje. 19 pct. har ingen pensionsformue og 26 pct. kan forvente at modtage fuld ældrecheck ved pensionering. I den modsatte ende af spektret ligger fremstillingsvirksomheder, vandforsyning, offentlig forvaltning, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, hvor 1 pct. ingen pensionsformue har.

Personer med lav dækningsgrad i pensionssystemet er tydeligt overrepræsenterede i brancher med løse ansættelsesforhold og brancher, som typisk ikke er overenskomstdækket og ikke har obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Brancher som information og kommunikation (43 pct.), liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (41 pct.) og el-, gas- og fjernvarmeforsyning (36 pct.) har de højeste andele af personer med lav dækningsgrad. Disse brancher har ofte en stor andel af selvstændige eller freelancere, som ikke er omfattet af obligatoriske pensionsordninger. Ligeledes har råstofindvinding (33 pct.) og landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri (27 pct.) høje andele, hvilket kan hænge sammen med uregelmæssig indkomst og svag pensionsopsparing blandt selvstændige. I den anden ende af skalaen ligger brancher med lav andel af lav dækningsgrad, som undervisning (7 pct.), offentlig forvaltning og forsvar (6 pct.) og sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger (10 pct.). Her er pensionsdækningen generelt højere på grund af faste ansættelser og obligatoriske pensionsordninger.

Der er betydelig variation i størrelsen af restgrupperne afhængig af indkomstniveau. Den væsentligste pensionsopsparing finder sted gennem obligatoriske arbejdsmarkeds- og firmapensioner, hvor indbetalinger udgør en fast del af lønnen. Det er typisk personer med en lav indkomst og som står uden af arbejdsmarkedet, som tilhører restgruppen med ingen pensionsformue og restgruppen, som modtager af fuld ældrecheck. Omvendt er restgruppen med lav dækningsgrad størst blandt personer med de højeste indkomster som erhvervsaktiv.

Blandt de 25-63-årige med de 10 pct. laveste disponible indkomster har 44 pct. ingen pensionsformue, mens 58 pct. har en så lille pensionsformue, at de forventes at få fuld ældrecheck ved pension. I 1. indkomstdecil er der til gengæld næsten ingen, som er i restgruppen med lav dækningsgrad. Anderledes er det for personer med de 10 pct. højeste disponible indkomster, hvor 55 pct. af de 25-63-årige indgår i restgruppen med lav dækningsgrad, fordi de forventes at have en indkomst som pensionist, som er under halvdelen af deres indkomst lige før pension.