Samarbejde med sundhedsvæsenet

F&P henstiller, at selskaber følger nogle principper for samarbejde med sundhedsvæsenet

Publiceret 27.03.2025

Formålet med F&P’s principper for selskabernes samarbejde med sundhedsvæsenet er at bidrage til, at det danske sundhedsvæsen er ét samlet sundhedsvæsen, og at patienterne derfor har samme rettigheder og nyder samme beskyttelse uanset, om de undersøges og behandles i det offentlige eller private sundhedsvæsen. Tilsvarende ønsker vi, at almen praksis varetager rollen som sundhedsfaglig gatekeeper for alle patienter.

F&P’s bestyrelse henstiller bl.a., at selskaberne:

  • Vurderer i den konkrete situation, om skadelidte skal kontakte sin alment praktiserende læge for at blive undersøgt, eller om selskabet vil igangsætte undersøgelse eller behandling alene baseret på dialog med skadelidte.
  • Anerkender lægens lægefaglige vurderinger og følger i udgangspunktet lægens anvisninger, når selskabet har bedt skadelidte om at blive undersøgt hos egen læge.
  • I deres samarbejde med sundhedsvæsenet og i dialogen med skadelidte understreger, at læger og andre sundhedspersoner skal undersøge og behandle patienterne ens - uagtet, om patienten har en forsikring eller ej.
  • I deres samarbejde med sundhedsvæsenet og i dialogen med skadelidte understreger, at læger og andre sundhedspersoner skal efterleve de faglige retningslinjer, som myndighederne har udstukket.
  • Stiller krav om, at de benyttede behandlingssteder fremsender udskrivningsbrev til almen praksis. 
  • Stiller krav om, at de benyttede behandlingssteder efterlever myndighedernes anbefalinger, standarder og krav.
  • Stiller krav om, at de benyttede behandlingssteder indberetter til Sundhedsstyrelsens registre, de kliniske kvalitetsdatabaser og databaser i øvrigt.
  • Arbejder for at eliminere overbehandling og iværksætter egne kontroller, der kan identificere eventuel overbehandling på de benyttede behandlingssteder. 
  • Offentliggør principperne for de initiativer, som de har iværksat med henblik på at eliminere eventuel overbehandling.
  • Dækker kun udgifter til behandling hos alternative behandlere, der som minimum er registreret som sådan hos Sundhedsstyrelsen.

Principperne er uddybet i henstillingen herunder med en uddybende beskrivelse af hvert princip.

Dokument ikon
Dokument

Henstilling: Samarbejde med sundhedsvæsenet

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right