Hvem har en skattepligtig sundhedsforsikring og sundhedsordning?

Indledning og sammenfatning

Sundhedsforsikringer og sundhedsordninger er blevet mere og mere udbredt på det danske arbejdsmarked de seneste 25 år og er i dag udbredt blandt et flertal af de beskæftigede. Ordningerne blev oprindeligt introduceret som et personalegode i den private sektor, men har siden fået markant større udbredelse og er i dag også udbredt til dele af den offentlige sektor.

Denne analyse belyser, hvem der har en skattepligtig sundhedsforsikring og -ordning. I 2025 har i alt 1,9 millioner personer i Danmark en skattepligtig sundhedsforsikring eller sundhedsordning.[1]

En sundhedsforsikring og -ordning giver typisk adgang til hurtig udredning, behandling eller genoptræning ved sygdom eller skade. Dækningernes indhold og omfang varierer dog betydeligt. Nogle ordninger giver adgang til operationer på privathospital, mens andre er mere snævert afgrænset og fx alene omfatter hjælp hos psykolog og fysioterapeut.

Analysen baserer sig på registreringer af sundhedsforsikringer og -ordninger, som udløser en skattebetaling. Tilgangen gør det muligt at identificere, hvem der har en skattepligtig ordning oftest via sit arbejde, men det er ikke muligt at belyse anvendelsen af forsikringerne eller de konkrete dækningsvilkår.

Analysen viser følgende hovedresultater:

• I 2025 har 57 pct. af de beskæftigede voksne en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning. Det er en stigning på 21 pct.point siden 2014. Det bemærkes, at der er flere beskæftigede, som dækket af en sundhedsforsikring eller -ordning gennem en individuelt tegnet forsikring eller som medforsikret ægtefælle. De indgår ikke i analysen.
• Skattepligtige sundhedsforsikringer og -ordninger er mest udbredte blandt 25-64-årige, hvor 60 pct. af de beskæftigede har en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning. Det hænger sammen med, at de 25-64-årige oftere har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end yngre og ældre. Andelen er lavere blandt de yngste og ældste i arbejdsstyrken, men alle aldersgrupper har oplevet en stigende udbredelse siden 2014.
• Faglærte er den uddannelsesgruppe, hvor en skattepligtig sundhedsforsikring og sundhedsordning er mest udbredt: 70 pct. har i 2025 en skattepligtig ordning. Herefter følger personer med en lang videregående uddannelse. Forsikringernes økonomiske værdi er dog generelt højest blandt personer med kort eller lang videreuddannede.
• Skattepligtige sundhedsforsikringer og -ordninger er fortsat mest almindelige i den private sektor, men udbredelsen i den offentlige sektor er vokset markant. Andelen af offentligt ansatte, som er dækket, er steget fra 15 pct. i 2020 til 42 pct. i 2025. Det skyldes primært, at sundhedsordninger er blevet indført i kollektive overenskomstaftaler.
• Brancherne finansiering og forsikring, bygge og anlæg samt industrien har de højeste andele af ansatte med en skattepligtig sundhedsforsikring og -ordning. Den gennemsnitlige skattepligtige værdi af forsikringerne er højest inden for finansiering og forsikring og lavest på de sociale institutioner, som er ældrepleje og daginstitutioner.
• Sundhedsforsikringer og -ordninger tilbydes i mindre grad ansatte med lavere arbejdstid og indkomst. Andelen er væsentligt lavere blandt personer med under 20 ugentlige arbejdstimer, hvilket indikerer, at ordningerne primært er forbundet med faste stillinger frem for timelønnede ansættelser.
• Den geografiske udbredelse varierer betydeligt. De kommuner, hvor den højeste andel af de beskæftigede borgere har en skattepligtig sundhedsforsikring og -ordning er kommuner, hvor der i kommunen er større private virksomheder, hvor de ansatte ofte har en sundhedsforsikring og -ordning, herunder bl.a. Kalundborg og Billund.

Udviklingen i antallet af personer med en skattepligtig sundhedsforsikring og -ordning

Antallet af personer med en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning er steget markant over det seneste årti, og i dag er sundhedsforsikringer og sundhedsordninger udbredt blandt en betydelig del af befolkningen. Siden 2014 har antallet af personer med en skattepligtig sundhedsforsikring og -ordning været stigende, hvor den største tilvækst ses efter 2020. I 2025 er der registreret 1,9 millioner unikke personer bosiddende i Danmark med en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning. Det repræsenterer en vækst på 600.000 personer siden 2020 og 860.000 siden 2014.

En sundhedsforsikring eller -ordning betalt af arbejdsgiveren giver typisk adgang til hurtig undersøgelse, behandling og genoptræning ved sygdom eller skade. Dækningen kan variere. Nogle forsikringer inkluderer operationer på privathospitaler, mens andre ordninger alene dækker f.eks. psykologhjælp og fysioterapi. Værdien af en ordning, som dækker fritidsrelateret sygdom eller skader, skal beskattes. Et større beskattet beløb indikerer typisk bredere dækning, men det er ikke muligt præcist at fastslå forsikringens indhold ud fra beløbet alene.

Værdien af sundhedsforsikringen eller -ordningen – det skattepligtige beløb – er i gennemsnit 79 kr. pr. måned. Godt en fjerdedel af de forsikrede har en sundhedsforsikring eller -ordning til en værdi mellem 20 og 40 kr. pr. måned, mens knap en fjerdedel har en forsikring med en værdi på mellem 60 og 100 kr. pr. måned. Det bemærkes, at tandlægeforsikringer indgår i det samlede beløb. Det vurderes, at personer, der har et skattepligtigt beløb på over 200 kr. pr. måned, formodentlig er dækket af en sundhedsforsikring eller -ordning og en tandlægeforsikring.

I dag er det knap 60 pct. af alle i arbejde, som har en skattebetalt sundhedsforsikring eller -ordning, hvor det for over 10 år siden var mindre end 40 pct. Blandt alle voksne 18+-årige er det knap 40 pct., der har en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning i 2025, mens det var 20 pct. i 2014.

Hvem har en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning?

Skattepligtige sundhedsforsikringer og -ordninger er mest udbredt blandt 25-64-årige, som typisk har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og er ansat i virksomheder, hvor sundhedsforsikringer eller ordninger er en del af lønpakken. I aldersgruppen 25-64-årige er omkring 60 pct. af de beskæftigede dækket af en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning i 2025.

Yngre under 25 år og ældre over 65 år er oftere timelønnet eller har oftere midlertidige jobs og derfor i mindre omfang dækket af en sundhedsforsikring eller -ordning via arbejdet.

Blandt dem under 25 år og for de 65+ årige er det under 45 pct. i 2025. På tværs af aldersgrupper er der i dag flere, som har en sundhedsforsikring eller -ordning end i 2014. Det gælder især 60-64-årige, som nu også i højere grad er en mere fast del af arbejdsmarkedet – her er andelen steget fra 29 pct. i 2014 til 59 pct. i 2025. Det understreger, at sundhedsforsikringer og -ordninger især er knyttet til den aktive og etablerede del af arbejdsstyrken.

Der er færre kvinder i arbejde, som har en sundhedsforsikring eller -ordning sammenlignet med mænd, men forskellen er blevet mindre de seneste år. Det hænger blandt andet sammen med, at sundhedsforsikringer og -ordninger i dag er blevet mere udbredt på tværs af arbejdsmarkedet, hvor både mænd og kvinder er ansat.

I 2025 havde 62 pct. af mændene og 52 pct. af kvinderne i arbejde en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning, hvilket svarer til en forskel på 10 pct.point mod 19 pct.point i 2021.

Andelen af ansatte med sundhedsforsikring eller -ordning varierer mellem uddannelsesniveauer. I 2025 er det faglærte, der har den højeste andel med en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning. Men samlet set viser tallene, at sundhedsforsikringer og -ordninger i dag er mere udbredt på tværs af uddannelsesgrupper end tidligere.

70 pct. af faglærte i arbejde er dækket. Det er en markant stigning i forhold til 2014, hvor kun 42 pct. var dækket. Især i 2022 kom der et spring i andelen blandt faglærte, fordi FOA’s medlemmer (bl.a. sosu-assistenter og pædagogmedhjælpere) fik sundhedsordning i deres overenskomst.  

For personer med lange videregående uddannelser er der også sket en betydelig stigning. Andelen med en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning er steget fra cirka 30 pct. i 2014 til 64 pct. i 2025. I 2023 tog andelen et ekstra hop, da medlemmer af Dansk Psykolog Forening, Gymnasieskolernes Lærerforening og Dansk Magisterforbund fik en sundhedsordning.

Den skattemæssige værdi af sundhedsforsikring eller -ordning er oftere højere for personer med en videregående uddannelse end for faglærte og ufaglærte. Det gennemsnitlige beløb for personer med en kort eller lang videregående uddannelse er 100 kr., mens faglærtes sundhedsforsikring eller sundhedsordning har en gennemsnitlig værdi på 71 kr.

Skattepligtige sundhedsforsikringer og -ordninger har traditionelt været mest udbredt blandt ansatte i den private sektor, mens medarbejdere i den offentlige sektor historiske set sjældent var omfattet. I de senere år er der imidlertid sket en markant stigning i antallet af offentligt ansatte med skattepligtig sundhedsordning.

Siden 2020 er andelen af offentlig ansatte med en skattepligtig sundhedsordning vokset fra 15 pct. til 42 pct., mens andelen af privatansatte med en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning i samme periode er steget fra 51 pct. til 63 pct. Denne udvikling kan primært tilskrives indgåelsen af flere kollektive aftaler mellem arbejdsgivere og fagforbund.

Der er forskel på tværs af brancher, når det gælder andelen af ansatte med en sundhedsforsikring eller -ordning. Finansiering og forsikring, bygge og anlæg samt industrien er de branche, hvor den højeste andel af medarbejderne har en skattebetalt sundhedsforsikring eller -ordning, mens andelen er lavest inden for sundhedsvæsenet og undervisning. Siden 2014 har samtlige brancher, undtagen forsikring og pension, oplevet en vækst i andelen med sundhedsforsikring og -ordning, særligt markant inden for sociale institutioner – som er ældrepleje og daginstitutioner – og offentlig administration.

Finansiering og forsikring er den branche, hvor værdien af sundhedsforsikringer og -ordninger er størst: 223 kr. om måneden. Det kan skyldes, at beløbet ofte inkluderer tandlægeforsikring. Også brancher som industri, information og kommunikation samt ejendomshandel har høje månedlige beløb på 100 kr. Til sammenligning er sociale institutioner den branche, hvor sundhedsforsikringer og -ordninger har lavest værdi, nemlig kun 31 kr. pr. måned.

I 2025 er andelen af personer med en skattepligtig sundhedsforsikring og -ordning blandt de 80 pct. højeste lønindkomster relativt ensartet (3.-10. decil); dog ses en lidt højere andel blandt de højeste indkomster. Fra 2014 til i dag er udbredelsen af sundhedsforsikringer og -ordninger steget for alle indkomstdeciler dog mindre for de laveste indkomster. Dette kan forklares ved, at sundhedsforsikringer og -ordninger primært tilbydes ansatte i faste stillinger fremfor timelønnede.

En tilsvarende fordeling ses på tværs af arbejdstimer. Personer, der arbejder under 20 timer ugentligt, har i mindre grad en skattepligtig sundhedsforsikring eller -ordning, mens forekomsten er væsentligt højere blandt personer med 37 ugentlige arbejdstimer eller over. Det illustrerer, ligesom tallene fordelt på lønindkomst, at sundhedsforsikringer og -ordninger sjældent tilbydes timelønnede medarbejdere, der arbejder relativt få timer pr. uge. Derudover findes medarbejdere med 37 arbejdstimer ugentligt eller mere oftest i den private sektor, hvor sundhedsforsikringer og -ordninger er mere almindelige.

Der er betydelige geografiske variationer i udbredelsen af skattepligtige sundhedsforsikringer og -ordninger. Bopælskommunerne, hvor en stor del af de beskæftigede har en sundhedsforsikring eller -ordning, er oftest koncentreret i trekantområdet og det meste af Sjælland. Andelen af personer med sundhedsforsikring eller -ordning er særligt høj i kommuner, hvor større private virksomheder er placeret. F.eks. har Kalundborg Kommune, Billund Kommune, Tårnby Kommune og Egedal Kommune en væsentligt større andel af beskæftigede borgere med sundhedsforsikring eller -ordning boende sammenlignet med andre kommuner.