For medlemmer

Bliv medlem af F&P

Information om, hvordan man bliver medlem, hvem der er medlem, og hvad man får ud af et medlemskab.

Medlemskab hos F&P

F&P er brancheorganisation for forsikringsselskaber, pensionskasser og generalagenter i Danmark. Vores vigtigste opgave er at skabe tydelig værdi for medlemmer, så medlemmerne har de bedste rammer til at udvikle og drive gode løsninger for deres kunder eller medlemmer.

Som organisation er F&P dagsordensættende, og vi ønsker at være det naturlige samlingspunkt for branchen. I vores organisation mødes medlemmerne med højtkvalificeret rådgivning og politisk gennemslagskraft.

Vores medlemmer er alle en del af branchens arbejde for at levere løsninger, som supplerer den offentlige velfærd og har mulighed for at præge det politiske arbejde med at sikre relevant lovgivning. Gennem sparring og netværk, også internationalt, stilles vores medlemmer godt rustet til at imødegå regulering og markedstendenser, som præger branchen.

Praktisk om at blive medlem

Følgende kan blive medlem af F&P:

  • Danske forsikringsselskaber, som har opnået koncession efter lov om finansiel virksomhed.
  • Filialer af udenlandske forsikringsselskaber, som virker her i landet.
  • Tværgående pensionskasser, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed.
  • Forsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af færøsk lovgivning.
  • Firmapensionskasser, som har til formål at sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i et pensionstegnende firma eller i pensionstegnende firmaer inden for samme koncern.

Vi er ikke et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Privatpersoner kan ikke blive medlemmer.

Du er velkommen til at skrive til jnl@fogp.dk for at høre nærmere om mulighederne for at blive medlem eller informationsmedlem.​ Vi hører også gerne fra dig, hvis du har spørgsmål til andre former for samarbejde.​

Alle medlemmer betaler et årligt kontingent, som beregnes på baggrund af deres præmieindtægt og fordelt i forhold til det godkendte budget for året. ​​

Du er velkommen til at kontakte vores medlemsafdeling, hvis du har spørgsmål hertil.

Jacob Nisgaard Larsen

Vil du vide mere?

Kontakt vores underdirektør

Jacob Nisgaard Larsen

Underdirektør

F&P: Vi skaber tryghed, velstand og udvikling – i fællesskab