Hvad laver F&P?
Vi varetager branchens interesser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer, det danske og internationale samfund står over for.
Interessevaretagelse, vidensbank og spændende arrangementer
F&P er en brancheforening, der varetager de danske forsikrings- og pensionsselskabers interesser. Bl.a. varetager vi vores medlemmers politiske interesser over for alle relevante myndigheder i Danmark og i EU-regi. Vi har særlig fokus på dansk fortolkning og implementering af EU-regler, dansk tilsynsregulering og -praksis, danske skatteregler, regler for bilforsikring og arbejdsskade m.v.
Vi er desuden en vidensbank og adgangen til vores informationer betyder bl.a., at vores medlemmer kan spare noget analysearbejde – fx i forhold til fortolkning og implementering af ny lovgivning, og på den måde giver et medlemskab af F&P genveje til at få løst opgaverne i forsikrings- og pensionsbranchen.
F&P udbyder desuden diverse arrangementer og seminarer om aktuelle emner. Det kunne fx være: Ledelsesbekendtgørelsen, IDD, Implementeringsrådet, cybercrime og grunddataprogram eller skybrudssikring. Mange af vores arrangementer sætter fokus på, hvilken betydning forsikring og pension har i det danske samfund, og er åbne for alle.
Om F&P
I F&P arbejder vi hver dag for at skabe værdi for vores medlemmer, så de kan skabe størst mulig værdi for deres kunder, danskerne.
Sekretariat
F&P drives af et sekretariat, som tæller omkring 150 medarbejdere. Foruden den politiske interessevaretagelse, driver vi også nogle foreninger og garantifonde (se nederst på siden).
Få indflydelse på vores arbejde
F&P har en tæt kobling til vores medlemmer via vores meget omfattende udvalgsarbejde. Gennem udvalgsarbejdet har medlemsselskaberne mulighed for at påvirke, i hvilken retning F&P skal arbejde, og hvilke dagsordener F&P skal prioritere.
Information om F&P medlemskab
Læs mere