Arbejdsskade
F&P arbejder for et effektivt arbejdsskadesystem med kortere sagsbehandlingstider og fokus på mulighederne for at tilskadekomne bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Nedbringelse af sagsbehandlingstid
Personer, der har været udsat for en arbejdsskade, står ofte i en svær situation fysisk eller psykisk og ofte også økonomisk. Det er derfor vigtigt, at arbejdsskadesager oplyses og behandles hurtigst muligt, så de tilskadekomne kan få den hjælp og erstatning, de er berettiget til. Som arbejdsskadesystemet er i dag, er det præget af stigende, lange og tunge sagsforløb, som ikke er optimal, særligt ikke for tilskadekomne. Tabellen viser udviklingen i sagsbehandlingstid i AES.
Tabel : Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager fra 2019-2023
Kilde: www.aes.dk/statistik/sagsbehandlingstider/sagsbehandlingstider-arbejdsskadesager
AES har ikke for nyligt opdateret figuren, men aktuelle sagsbehandlingstider, prognose for sagsbehandlingstid og årsstatistik kan findes her.
F&P har i mange år arbejdet for at nedbringe sagsbehandlingstiderne gennem bl.a. en effektivisering af processer og it-løsninger. Vi finder desuden, at det både tids- og retssikkerhedsmæssigt vil være fordelagtigt, at tilskadekomne inddrages i sagen allerede fra anmeldelsen.
Derudover er vi løbende i dialog med aktører på området - administrative såvel som politiske - med ønske om, at de tilskadekomne hurtigst muligt kan få overblik over deres nye tilværelse og hjælp til bedst muligt at indrette tilværelsen efter skaden.
Oplysning af arbejdsulykkessager
Samarbejde med AES om at give skadelidte hurtig afgørelse
Forsikringsbranchen har desuden solide faglige kompetencer på erstatningsretlige områder og stiller gerne viden og erfaring til rådighed, der kan understøtte kortere sagsforløb i arbejdsskadesager.
Fokus på fastholdelse og tilknytning til arbejdsmarkedet
Jo længere tid tilskadekomne er ude af arbejdsmarkedet, jo sværere kan det være at vende tilbage og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. En alt for stor del af de personer, der har været udsat for en arbejdsskade, forsvinder helt ud af arbejdsmarkedet, selvom de – i en eller anden grad - har et potentiale for at vende tilbage i arbejde.
F&P arbejder for, at de tilskadekomne sikres en relevant tilknytning til arbejdsmarkedet, som er tilpasset deres nye helbredsmæssige situation. At være en del af et arbejdsfællesskab øger de fleste tilskadekomnes livskvalitet og økonomi. Samfundsmæssigt er det også værdifuldt, at tilskadekomne bidrager med det, de kan efter en arbejdsskade.
Voldskadeforsikring
F&P har udarbejdet en lang række spørgsmål og svar om voldskadeforsikring
Vil du vide mere?
Thomas Brenøe
Direktør for Forsikring & Digitalisering, cand.jur.