Tillid er en forudsætning for at arbejde datadrevet.
I forsikrings- og pensionsbranchen er vi – og har altid været – datadrevne. Derfor er det vigtigt, at vi skaber forståelse og tillid til branchens brug af data.
F&P arbejder generelt for et højt niveau af gennemsigtighed, ansvarlighed og sikkerhed. Derfor har forsikrings- og pensionsbranchen udviklet fælles dataetiske principper (en dataetisk branchestandard).
Branchestanden for dataetik har fået navnet ”Cool eller Creepy, databrug og dataetiske principper i forsikrings- og pensionsbranchen”.
Publikation
Forsikrings- og pensionsbranchens fælles dataetiske principper i publikationen ’Cool eller Creepy’
Cool eller Creepy
Formålet med ”Cool eller Creepy” er at gøre dataetik til en styrkeposition og sikre fortsat tryghed ved branchens brug af data.
Forsikrings- og pensionsbranchen i Danmark var den første branche, der udviklede dataetiske principper og konkretiserede, hvad dataetik betyder i praksis.
Branchestandarden for dataetik blev udviklet i 2019 og efterfølgende lanceret og implementeret i 2020. Læs mere om baggrunden for de dataetiske principper her.
Nedenfor finder du mere information om F&P’s dataetiske principper, som tager udgangspunkt i de tre hovedoverskrifter: Transparens, personalisering og forebyggelse samt datasikkerhed.
De 3 hovedprincipper for dataetik:
For at forbrugerne kan kontrollere og trygt dele deres data, skal det være transparent, hvad forbrugerne siger ja til, hvorfor og hvordan deres data bliver analyseret og opbevaret, hvad de bliver anvendt til og ikke mindst, hvad fordelene for forbrugerne er.
Data kan skabe mulighed for individuelt tilpassede produkter og mere præcis rådgivning. De forbrugere, som ønsker det, bør kunne sætte flere data i spil (eksempelvis kørselsdata) for at få fx hurtigere hjælp eller bedre vilkår. Branchen har her et ansvar for at sikre, at alle har adgang til forsikringer på rimelige vilkår – også dem som fravælger forsikringer med særlig databrug - og når data anvendes til individuel tilpasning af kundeoplevelsen, så skal det altid ske i kundernes eller medlemmernes interesse.
Når en privat virksomhed eller myndighed forvalter forbrugerens data, så har pågældende en etisk forpligtigelse til at opbevare disse data sikkert.
Vil du vide mere?
Kontakt vores ekspert inden for digitaliseringspolitik
Sigrid Floor Toft
Underdirektør, cand.jur.