Bedre og mere effektiv EU-regulering

Omfattende regulering på forsikrings- og pensionsområdet

EU-reguleringen af forsikrings- og pensionsselskaber udgør i dag mere end 90 pct. af al ny regulering på området. Hvis man tæller det i sider, fylder reglerne mere end 3.500 sider – og medregner vi siderne fra forslag, der er på vej, er det over 6.000 sider.

Det er regler, som ofte reelt ikke er til gavn for forbrugerne. Endvidere medfører de mange regler, at selskaberne konstant må tilføre flere ressourcer til at håndtere dem. Det betyder højere omkostningerne for selskaberne og dermed også højere priser for forbrugerne.

Fælles EU-regulering er ofte en styrke

EU-reguleringen af forsikrings- og pensionsselskaber har på mange områder skabt bedre forbrugerbeskyttelse, en mere robust finansiel sektor og styrket konkurrencen. Dette gælder især på områder, hvor forbrugere på tværs af EU har samme problemer og behov.

Men hvis der fortsat skal være opbakning til ny regulering i EU, kræver det en større politisk involvering i lovgivningsprocessen. Det er en nødvendighed for, at lovgivningen ikke sker under den politiske radar fx i den europæiske tilsynsmyndighed EIOPA. Det er også afgørende, at EU’s såkaldte proportionalitets- og nærhedsprincip indgår i overvejelserne: dvs., at beslutninger ikke må gå videre end nødvendigt, og at EU kun skal agere, hvor det giver mening.

Beslutninger bør træffes af politikere

Det sker desværre ofte, at politiske beslutninger i EU-systemet ikke træffes af politikere. Det skyldes bl.a. manglende politisk enighed i Ministerrådet og Europa-Parlamentet, som kombineret med ønsket om at sikre fremdrift i beslutningsprocesserne, har resulteret i, at mange væsentlige, politiske beslutninger ”skubbes nedad” i systemet. Det betyder, at EU-reguleringen i stigende grad kommer fra EU-myndigheder uden et politisk mandat. Samtidig er der stadig flere eksempler på fælles EU-regulering, som sker på bekostning af medlemslandenes velfungerende løsninger og nationale behov.

Den øgede regulering kommer primært via direktiver og forordninger, men i stigende omfang også direkte via såkaldte guidelines m.v. fra det europæiske tilsyn med forsikrings- og pensionsselskaber, EIOPA. EIOPA bliver større hvert år og øger samtidig mængden af regulering, som ikke er besluttet politisk og dermed reelt uden parlamentarisk kontrol. Samtidig udgør mængden af regler, og den ofte meget korte tid til at tilpasse sig, en stor administrativ byrde for selskaberne.

Bedre og mere effektiv regulering til fordel for branchen og forbrugerne

Den omfattende regulering af den finansielle sektor tager ofte ikke højde for sammenhængen med øvrig EU-lovgivning. Det resulterer i uoverensstemmelser og overlap mellem forskellige regler og retsakter. Byrden med at fortolke og anvende bestemmelserne væltes over på selskaberne til skade for deres konkurrenceevne og i sidste ende forbrugerne, der risikerer at få dyrere produkter og at blive overvældet af gentagne eller forvirrende oplysninger.

I F&P ønsker vi at være på forkant med dette, og da branchen har stor viden om EU-reguleringen og dens konsekvenser for forbrugerne, ønsker vi at bidrage til at finde de rigtige løsninger fremadrettet. 

Derfor har F&P lanceret fem sigtelinjer for bedre EU-regulering:

• Ny EU-regulering skal altid bygge på konsekvensanalyser
• Færre, men bedre regler
• Åbenhed om EU-regulering
• Stop for europæisk detailregulering uden politisk mandat
• Et stærkt dansk aftryk på det europæiske finanstilsyn (EIOPA).