Ligebehandling
F&P arbejder for, at regler om ligebehandling overholdes og i øvrigt balanceres i forhold til de forventninger, som samfundet har til branchen. F&P er løbende i dialog med relevante aktører på området.
Forsikring er baseret på principper om solidaritet
Grundtanken ved forsikring er, at den enkelte ved at betale en forsikringspræmie, kan overføre sin risiko for en eventuel skade til et fællesskab bestående af de øvrige kunder i selskabet. Prisen på forsikringen (præmien) fastsættes efter den risiko, der er for, at skaden eller tabet indtræder. Selskaberne regner derfor på en række risikofaktorer for at finde den korrekte præmie.
Netop risikofaktorerne er afgørende, da en forkert risikoberegning i sidste ende kan føre til et selskabs konkurs. Det skyldes, at hvis selskaberne påtager sig en større risiko end præmierne modsvarer, vil selskabet ikke kunne dække de skader, der indtræder. Forsikringsselskaberne overtager altså reelt risikoen for kunderne, og det kan af den grund være nødvendigt at afgrænse risikoen, fx via definitioner, undtagelser eller klausuler. Samtidig fører Finanstilsynet løbende tilsyn med, at selskaberne overholder de regler og krav til solvens, som lovgivningen forudsætter.
Finanstilsynet har i de senere år skærpet kravene til selskabernes risikomodeller og dokumentation for, at afgrænsninger og undtagelser er sagligt begrundede og ikke medfører ulovlig forskelsbehandling.
Forskelsbehandling i lovgivningen
På nogle områder har EU og Folketinget bestemt, at man ikke må forskelsbehandles som følge af bestemte forhold, situationer eller karakteristika. Reglerne skal beskytte borgerne, så ingen udsættes for urimelig eller ulovlig forskelsbehandling, hvilket F&P selvfølgelig bakker op om.
I relation til forsikring kan det dog skabe nogle udfordringer i forhold til den risikovurdering, som er grundlaget for forsikring. I lovgivningens forbud mod forskelsbehandling lægges der vægt på, at bestemte forhold, herunder køn, alder og handicap, som udgangspunkt ikke må tillægges betydning i hverken risikovurderingen eller i dækningsomfanget.
Det er en udfordring, fordi mange af områderne, som er særligt beskyttet mod forskelsbehandling, i forsikringssammenhæng netop kan medføre en forhøjet risiko for en given skade. Der er dog en række undtagelser indenfor forbuddene mod forskelsbehandling, som anerkender, at forsikringsselskaberne ikke på alle områder kan behandle alle ens, hvis deres forhold (eller risiko) er forskellige.
EU- domstolen og Ligebehandlingsnævnet har i flere afgørelser understreget, at forsikringsselskabet skal kunne dokumentere, at forskelsbehandling er nødvendig og proportional i forhold til den konkrete risiko. Samtidig skal selskaberne sikre, at deres modeller ikke medfører indirekte diskrimination fx ved brug af tilsyneladende neutrale kriterier, som rammer bestemte grupper uforholdsmæssigt hårdt.
Finanstilsynet har præciseret, at selskaberne skal foretage individuelle vurderinger af kundens risiko og ikke må afvise eller stille skærpede vilkår alene på baggrund af fx handicap. Dette skal ske i overensstemmelse med god skik og ligebehandlingsreglerne.
Uddybning af undtagelser
I relation til køn følger et forbud mod direkte forskelsbehandling efter ligebehandlingsloven, ligelønsloven og lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser.
Indirekte forskelsbehandling er som udgangspunkt heller ikke tilladt. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse fremstår kønsneutral, men i praksis rammer skævt.
Flere forsikringsselskaber har tidligere haft undtaget dækning af skader, allerede fordi de skete i forbindelse med graviditet og fødsel. Der var tale om direkte forskelsbehandling i strid med lovgivningen. Selskaberne har ændret betingelserne og orienteret de kunder, der kan have været udsat for forskelsbehandling.
Vurderingen af disse skader sker nu på lige vilkår med andre type skader.
Der gælder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af handicap efter handicapdiskriminationsloven.
Forbuddet er dog ikke absolut, og en forskelsbehandling kan således finde sted, hvor det er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opnå formålet er nødvendige og proportionale.
I relation til forsikringer er reglerne vanskelige, da en række, særligt helbredsforsikringer, netop dækker risikoen for en personskade eller funktionsnedsættelse, som kan udgøre et handicap. Det betyder at personer med handicap kan stå i en situation, hvor de ikke tilbydes samme vilkår som personer uden og fx kan opleve forhøjede præmier eller klausuler, som afviger fra standard vilkår.
Derudover kan et allerede bestående handicap medfører en risiko, som gør, at en given forsikring slet ikke kan tegnes mod forhøjet præmie eller klausuler.
Finanstilsynet har i en undersøgelse fra 2022 ført tilsyn med forsikringsbranchen i relation til personer med handicap og deres muligheder for at tegne forsikring. Undersøgelsen konkluderede at selskaberne som udgangspunkt behandler kunderne i overensstemmelse med god skik reglerne på området. Finanstilsynets undersøgelse findes her.
Alder anvendes i en række forsikringer både som risikofaktor og som afgrænsning af hvor længe et selskab vil bære risikoen for en bestemt begivenhed. Det er fx almindeligt, at en livsforsikring med dødsfaldsdækning har et aldersbestemt udløb, da alle ellers ville blive berettiget til udbetaling før eller siden. Produktet er typisk tiltænkt som en dækning ved den ulykkelige omstændighed, at man går bort før pensionsalderen.
I relation til alder er der ikke på samme måde som ved køn og handicap en lovgivning, som er direkte rettet mod forsikringsselskaber. Det betyder, at aldersgrænser kan bruges i det omfang øvrig lovgivning overholdes, herunder regler om god skik og produktgodkendelse (POG). Overordnet betydet det, at selskaberne skal have en saglig grund for at anvende alder, som samtidig balanceres over for selskabernes frihed til at tilrettelægge deres virksomhed.
Hvad gør branchen
F&P følger området tæt og er løbende i dialog med relevante aktører.
Branchen har ingen interesse i ulovlig forskelsbehandling. Tværtimod er der en klar interesse i at opretholde et velfungerende og solidarisk forsikringssystem, hvor flest muligt har mulighed for at afdække økonomiske risici.
Den mest solidariske tilgang indebærer, at man kan lægge vægt på relevante risikofaktorer, så der findes en rimelig balance mellem individets behov og det kollektive ansvar. Samfundets opfattelse af hvad en forsikring er og bør dække, udvikler sig også løbende. Det forsøger vi aktivt at gå i dialog om for at finde en balance, der respekterer forsikringssystemets grundlæggende præmis om risikovurdering, samtidig med at vi undgår ulovlig forskelsbehandling og tager hensyn til sårbare grupper.
Vil du vide mere?
Thomas Brenøe
Direktør for Forsikring & Digitalisering, cand.jur.
Læs mere om vores politik inden for sundhed og forebyggelse